Du er her: 

Fastelavn

Fastelavn er festen før fasten.
I dag forbinder vi fastelavn med udklædte børn og tøndeslagning, men før i tiden var festlighederne også for voksne. Efter fastelavnsfesten følger 40 dages fastetid som forberedelse til påsken.

Fastelavns søndag er igen blevet en festdag i kirken. Mange kirker holder familiegudstjeneste og indbyder børnene til at komme udklædte. Efter gudstjenesten spiser man fastelavnsboller og slår katten af tønden.
Flæskemandag og fastelavnsboller hvide tirsdag
I middelalderen kaldte man fastelavnssøndag og fastelavnsmandag for flæskesøndag og flæskemandag. I de to dage skulle man forsyne sig godt med kød, før fasten begyndte om onsdagen. Tirsdagen blev i Danmark kaldt for hvide tirsdag. Det var den sidste dag med hvidt brød på bordet. Deraf kommer traditionen med fastelavnsboller bagt af hvidt mel.

Fastelavnsfesten er optakt til den kirkelige faste og har rødder tilbage til tiden før reformationen i det 15. århundrede. På den sidste aften inden en 40 dages lang faste skulle der festes igennem. Mange skikke har siden knyttet sig til festlighederne. Flere af skikkene stammer fra Amager, og blev sandsynligvis bragt til Danmark af hollandske familier, som indvandrede omkring år 1520. Fastelavnen bredte sig til hele Norden, og festen udviklede sig til at vare i flere dage. I by og på land "løb man fastelavn" en uge igennem. Myndigheder og kirker forsøgte at stoppe de løsslupne løjer udført af støjende og ofte berusede mennesker.

Løsslupne løjer
Vi slår stadig katten af tønden, selvom katten ikke længere er en levende kat. Dengang det var en levende kat, der måtte lægge krop til festlighederne, fik den dog lov at løbe, når bunden af tønden var slået ud. Anderledes var det for gåsen, der også blev slået på. Den måtte blive hængende, til hovedet var skilt fra kroppen. At slå hovedet af gåsen var en af fastelavnsløjerne i gamle dage. Nej, fastelavnsløjerne før i tiden var ikke så uskyldige, som vi kender dem i dag.

Fastelavnsris og frugtbarhed
En anden fastelavnsskik er piskning med riset. De ældste beretninger taler om, at det var karlene, der piskede pigerne med fastelavnsriset for at sikre frugtbarhed den kommende vækstsæson. Dermed er forbindelsen knyttet til de gamle romerske renselses- og frugtbarhedsfester, hvor kvinderne blev pisket for at fremme frugtbarheden.

Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-tallet. Særligt fromme folk kunne endnu efter reformationen finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var i bogstavelig forstand at minde børnene om Jesu lidelser. I løbet af 1800-årene begyndte man at kunne købe pyntede fastelavnsris, for eksempel med papirblomster, katte og storke.

Helle Bastrup