Helligtrekonger

Julen varer ikke lige til påske, men i kirken varer den helt til Helligtrekonger. I flere lande kaldes dagen stadig Trettendedagen, fordi den falder 13 dage efter juledag og afslutter julen med historien om de hellige tre konger, som fulgte stjernen fra Østerland til stalden i Betlehem.

Den 6. januar er ikke længere en helligdag i Danmark. Fejringen af de hellige tre konger er i stedet første søndag efter nytår, som har navnet helligtrekongers søndag. Grundtvigs salme til dagen ”Dejlig er den himmelblå” har i sin oprindelige udgave fra 1810 hele 19 vers, som genfortæller helligtrekongershistorien.

Kasper, Melchior og Balthazar

Bibelen fortæller hverken hvem eller hvor mange gæsterne fra Østerland var. Men traditionen har broderet videre på de sparsomme oplysninger og forbinder dem med tre verdensdele.

Epifanifest
Helligtrekongersfesten kaldes også epifanifesten efter det græske epiphanaia, som betyder åbenbaring eller tilsynekomst. Det sigter til helligtrekongers betydning som dagen, hvor Jesusbarnet blev åbenbaret som hele verdens frelser. I nogle kristne kirker, f.eks. Den græsk Ortodokse, fejres julen den 6. januar.

Helligtrekongertiden

Helligtrekongertiden i folkekirken strækker sig over kalenderårets første to til seks søndage afhængig af påskens placering. Helligtrekongers søndag er første søndag efter nytår, og sidste søndag efter Helligtrekonger falder tre søndage før fastelavn. Helligtrekongertidens farve er grøn som symbol på håb og vækst.


kilde: folkekirken.dk