Præstegården

Præstegården.
Hjarup præstegård rangerer efter sagkyndiges udsagn blandt de smukkeste og bedst bevarede bindingsværkspræstegårde i Danmark.
Sognepræst Jens Petersen Welling skriver i en indberetning i 1690,at præstegårdens bygninger blev afbrændt af polske krigsfolk i 1659.
Både han og hans forgænger i embedet boede i en af de gårde der var blevet skånet for ødelæggelse under svenskekrigen.

Det blev Wellings søn, sognepræst Peter Bering, han havde taget sin moders slægtsnavn, der i 1707 kunne indberette, at han med store bekostninger og besværinger havde bygget præstegården.

I tiden efter enevældens indførelse blev det bestemt at en præstegårds bygninger skulle være præstens private ejendom. Det var derfor pastor Berings opgave at skaffe midler til at bygge præstegården efter ødelæggelsen. Det er et imponerende byggeri han fik udført.
Huset har 15 fag, alt er lavet i meget svært egetømmer, meget af tømmeret er fuldkantet og på 13 tommer. Der er en meget fin tømmerkonstruktion i gavlene, især i nordgavlen.
I en del af rummene er loftet af meget brede egeplanker, særligt i den gamle konfirmandstue! Spærene i tagkonstruktionen er også af eg. En del af dem passer sammen fire og fire skåret ud af een stamme.

Præstegården viser hvordan man byggede stuehuse til nogenlunde store gårde og præstegårde omkring 1700 tallet. I Indtil 1875 var Hjarup præstegård bolig for præsterne i embedet for Hjarup-Vamdrup sogne.
Derefter for Hjarup som selvstændigt sogn indtil 1922, da pastor Tiemroth gik på pension.
Pastor Dam Seest blev konstitueret i embedet. Fra 1931 til 1980 var Hjarup anneks til Seest sogn. Boligen blev lejet ud.

Selvom boligen af Nationalmuseet var blevet fredet i klasse A, blev vedligeholdelsen betydelig ringere end for andre bygninger i sognet.

Omkring 1960 var menighedsrådet indstillet på at der skulle findes udvej til at få boligen istandsat. Financeringen kom iorden med tilskud fra Fællesfonden (Kirkeministeriet), Carlsbergs mindelegat, Det særlige bygningssyn (Nationalmuseet), Fonden til landskabs-og bygningskulturs bevarelse og tilskud fra Hjarup kommune + lån i stiftsmidlerne og sparekassen. Under ledelse af arkitekt Engqvist fra Nationalmuseet blev bygningen restaureret i 1965-66, pris ca.det samme som det ville koste at bygge 4 parcelhuse på
120 m2. Fra 1980 er boligen igen i brug til sit oprindelige formål som præstebolig.

(Fortalt af Johannes Friis)